23. januar 2008
Her til aften afholdt vi et meget spændende arrangement med den markante og skarpe samfundsdebattør og filosof Morten Albæk.
Vi havde inviteret medarbejdere med partner samt en række kunder og leverandører til at komme og høre Morten fortælle om hans betragtninger om “Generation Fucked-Up” og dermed om noget der ikke havde med IT at gøre :o) Det blev til lidt over halvanden times foredrag og debat om Morten Albæks egen generation som han betegnede som egocentrisk, ansvarsløs og uden ambition om at involvere sig i samfundsdebatten.
Jeg har engang før oplevet Morten Albæk og jeg synes han er befriende direkte og ligefrem i tilgangen til de emner han kommenterer og diskuterer. Det er ikke altid jeg er lige enig med Morten i hans betragtninger, men han formår alligevel altid at give et frisk og nyt perspektiv på mindst ét emne i forbindelse med hans foredrag. Jeg kan derfor klart anbefale Morten til virksomheder eller foreninger, der gerne vil have en foredragsholder med en markant mening om livet omkring os.
De venligste hilsner
Leif Carlsen
Adm. direktør
Ingen kommentarer » |
Arrangementer | Mærket: Arrangementer, Foredrag, Morten Albæk |
Permalink
Skrevet af Leif Carlsen
11. oktober 2007

Det blev til en ekstra spændende og indholdsrig dag på jobbet i dag i forbindelse med vi afholdte “PC-WARE Softwaredag 2007″ på Radisson SAS Scandinavia på Amager. Idéen med dette tilbagevendende arrangement er, at give vore kunder mulighed for at blive inspireret og udfordret i forhold til brugen af software i virksomhedens drift. Dagen bød også på et par ikke-faglige indlæg i form af den tidligere jægersoldat B.S. Christiansen og superiværksætteren Martin Thorborg.
B.S. Christiansen holdt et spændende foredrag om det, at man hele livet igennem skal sørge for at have sin personlige platform på plads samt, at man skal turde tage chancer her i livet, hvis man vil leve det fuldt ud. Det blev til et yderst energifyldt foredrag, som jeg tror at alle tilhører inklusive undertegnede fik rigtig meget ud af. I hvert fald gav det stof til eftertanke. Martin Thorborg fortalte meget indlevende og direkte om det at være iværksætter for livet og prøve på at gøre en forskel som virksomhed. Han kom også en rigtig god pointe om, at nogle danskerne desværre alt for ofte bruger janteloven som undskyldning for ikke at lykkes.
Alt i alt var det en ekstra spændende dag på jobbet :o)
De venligste hilsner
Leif Carlsen
Adm. direktør
Ingen kommentarer » |
Arrangementer | Mærket: B.S. Christiansen, Martin Thorborg, PC-WARE, Softwaredag 2007 |
Permalink
Skrevet af Leif Carlsen
15. juni 2007

I dag afholdt vi den årlige “Leverandørdag”, hvor vi uddeler priser til årets bedste distributør og årets bedste producent samt en specialpris til en samarbejdspartner eller person, som har gjort sig ekstra positivt bemærket i året, der er gået. En fast del af Leverandørdagen er også, at vi inviterer en gæstetaler og i år havde vi fået sangeren Stig Rossen til at komme og holde et foredrag.
Inden Leverandørdagen havde jeg personligt kun oplevet Stig Rossen som sanger, men jeg skal sandelig opleve, at denne mand kan andet end at synge :o) De cirka 45 inviterede samarbejdspartnere og de fleste af firmaets medarbejdere blev nemlig underholdt med et fantastisk foredrag om, at livet ikke skal leves på automatpilot. Stig delte ud af hans personlige erfaringer med, at man rent faktisk kan få en god dag ud af alle årets 365 dage, hvis man slår automatpiloten fra og vælger at leve i nuet og hele tiden have et positivt livssyn. Stig Rossen gav i hvert fald mig noget at tænke over og jeg kan klart anbefale hans foredrag til alle, som ønsker et frisk og kontant indspark til at få brudt med livets ofte trivielle rutiner.
De venligste hilsner
Leif Carlsen
Adm. direktør
Ingen kommentarer » |
Arrangementer | Mærket: Leverandørdag, PC-WARE, Stig Rossen |
Permalink
Skrevet af Leif Carlsen