PC-WARE kåret som en af Danmarks bedste arbejdspladser
I går aftes offentliggjorde IT-nyhedsavisen Computerworld, at PC-WARE Danmark er blevet valgt som den tredje bedste arbejdsplads i den danske IT-branche i kategorien for virksomheder med under 50 ansatte. Kåringen er baseret på en anonym undersøgelse af medarbejdertilfredsheden blandt vores medarbejdere.
Som ansvarlig for PC-WARE Danmark, er jeg utrolig glad for den flotte placering og selv om jeg selvfølgelig helst ville have haft første pladsen i undersøgelsen, er jeg super stolt og meget taknemmelig over den “rating” som medarbejderne har givet virksomheden. Jeg tager det samtidigt som et positivt udtryk for, at vi har fat i den rigtige formel i forhold til det kontinuerlige arbejde med motivation, udfordringer, arbejdsopgaver, medindflydelse og udvikling for den enkelte medarbejder.
Det siger så næsten sig selv, at jeg naturligvis vil gøre en ekstra stor indsats på dette område således, at vi som virksomhed kan gøre os fortjent til første pladsen næste år :o)
Læs eventuelt mere om emnet i Computerworlds artikel om PC-WARE ved at klikke her samt i vores egen pressemeddelelse som du finder her.
De venligste hilsner
Leif Carlsen
Adm. direktør