11. oktober 2007

Det blev til en ekstra spændende og indholdsrig dag på jobbet i dag i forbindelse med vi afholdte “PC-WARE Softwaredag 2007″ på Radisson SAS Scandinavia på Amager. Idéen med dette tilbagevendende arrangement er, at give vore kunder mulighed for at blive inspireret og udfordret i forhold til brugen af software i virksomhedens drift. Dagen bød også på et par ikke-faglige indlæg i form af den tidligere jægersoldat B.S. Christiansen og superiværksætteren Martin Thorborg.
B.S. Christiansen holdt et spændende foredrag om det, at man hele livet igennem skal sørge for at have sin personlige platform på plads samt, at man skal turde tage chancer her i livet, hvis man vil leve det fuldt ud. Det blev til et yderst energifyldt foredrag, som jeg tror at alle tilhører inklusive undertegnede fik rigtig meget ud af. I hvert fald gav det stof til eftertanke. Martin Thorborg fortalte meget indlevende og direkte om det at være iværksætter for livet og prøve på at gøre en forskel som virksomhed. Han kom også en rigtig god pointe om, at nogle danskerne desværre alt for ofte bruger janteloven som undskyldning for ikke at lykkes.
Alt i alt var det en ekstra spændende dag på jobbet :o)
De venligste hilsner
Leif Carlsen
Adm. direktør
Ingen kommentarer » |
Arrangementer | Mærket: B.S. Christiansen, Martin Thorborg, PC-WARE, Softwaredag 2007 |
Permalink
Skrevet af Leif Carlsen
9. oktober 2007
I TV 2 Nyhederne her til morgen hørte jeg, at en række virksomheder er begyndt at tilbyde såkaldte “sign-on” bonusser på helt op til 100.000 kroner, hvis en potentiel ny medarbejder skriver under på en ansættelsesaftale og dermed skifter job.
Det er muligt, at det er svært at skaffe kvalificerede medarbejdere for tiden, men jeg synes, at det et skråplan at komme ud på, hvis virksomheder betaler store summer for at lokke en ny medarbejder ombord. Jeg har den holdning, at lønnen som man får, hverken skal være årsagen til at man møder op på arbejde eller siger op. Det vigtigste må være, at jobbet er spændende og udfordrende således, at man hver dag kan gå motiveret på arbejde. Lønnen skal selvfølgelig også være i orden, men det må ikke være det altafgørende - man kan nu engang ikke købe arbejdsglæde og motivation nede i supermarkedet.
Desuden tror jeg, at de pågældende virksomheder risikerer at lokke en forkert type medarbejdere til sig i form af “jobshoppere”, som falder for fristelsen til at sige ja tak til 100.000 kroner for at skifte job. I den sammenhæng kan jeg ikke lade være med at tænke tanken om, hvornår de pågældende medarbejder så falder for fristelsen igen, når en anden arbejdsgiver tilbyder en lignende eller endnu større sum penge. I stedet burde virksomhederne arbejde med at gøre selve jobbet så attraktivt som muligt i form af interessante arbejdsopgaver og ansvarsområder, udviklingsmuligheder m.m. Jeg er overbevist om, at det er den bedste måde at tiltrække dygtige medarbejdere på.
De venligste hilsner
Leif Carlsen
Adm. direktør
Ingen kommentarer » |
Arbejdsmarkedet | Mærket: Arbejdsmarkedet, Sign-on bonusser |
Permalink
Skrevet af Leif Carlsen